Abonnementsvilkår

MobilOrdre sagsstyringssystem er lavet til virksomheder, der ønsker at gøre hele sagsstyringen nemmere i hverdagen – og digitalt. MobilOrdre platformen kører som en månedlig abonnementsløsning.

 

Abonnement

Hos Mobilordre A/S er der gratis oprettelse og ingen binding.

MobilOrdre Pro abonnement tilmeldes med 30 gratis dage. Der er ingen binding, så du bliver ikke automatisk forlænget. Du vælger selv aktivt, hvis du ønsker at fortsætte med betalingsversionen, efter de 30 gratis dage. Opkrævning vil finde sted ud fra gældende regler på https://mobilordre.dk/priser.

 

Integrationer og vilkår

Der er mulighed for at integrere MobilOrdre platformen med forskellige økonomi systemer, se hvilke og prisen under https://mobilordre.dk/priser. Ved integrationer foreligger en bindingsperiode på 6 måneder.

 

Opkrævning

Abonnements opkrævning finder sted en måned forud jf. gældende priser på https://mobilordre.dk/priser. Opkrævningen vil ske på den registrerede mail i form af en faktura til virksomheden.

 

Påmindelses- og rykkergebyr

Vores standard betalingsbetingelse er netto 8 dage.

I tilfælde af udeblivende betaling vil du, som kunde, modtage en rykker med et gebyr på 100 kr., med en ny betalingsdato på + 5 dage. Dertil kan der også pålægges et kompensationsgebyr på i alt 310 kr. Udebliver betalingen stadig, vil du igen modtage en rykker, hvor der bliver pålagt et rykkergebyr 100 kr. med en ny betalingsdato på + 5 dage. Hvis der stadig ingen betaling kommer, vil du, som kunde, blive varslet om, at sagen bliver overdraget til inkasso og pålagt de tilhørende omkostninger hertil.

 

Opsigelse af abonnement

Abonnementerne kan opsiges med én måneds varsel til udløb af en kalendermåned. Der skal foreligge en skriftlig opsigelse. Ved ophør er Mobilordre A/S forpligtet til at slette dine data og oplysninger efter 30 dage.

 

Driftsikkerhed

Mobilordre A/S forholder sig retten til at tilrette i MobilOrdre platformen, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til drifts- og/eller sikkerhedsmæssige forhold.

Opdateringer og ændringer vil ske om natten, så vidt det er muligt.

 

Ansvar

Brug af MobilOrdre platformen sker på eget ansvar, som kunde. Mobilordre A/S fraskriver sig ansvaret for kundens indhold og dennes lovlighed.

Mobilordre A/S fraskriver sig ansvaret for det direkte eller indirekte tab, som driftstab, følgeskader og retablering af tab.

 

Tavshedspligt og datasikkerhed

Mobilordre A/S har tavshedspligt om alt information, som måtte ligge i MobilOrdre platformen, og er ikke berettiget til at videregive disse informationer, med mindre de er offentligt tilgængelige.

 

Informationsmails

Ved tilmelding har du, som kunde, accepteret, at Mobilordre A/S må sende informationsmails vedrørende MobilOrdre platformen. Mobilordre A/S forholder sig retten til at give dig besked om nye tiltag, tilrettede funktioner eller opdateringer. Disse informationsmails vil blive sendt til den registrerede mail ved tilmelding. Du kan til enhver tid framelde dig disse informationsmails.

 

Gyldighed

Disse abonnementsvilkår er gyldige fra 09-03-2020.