Til bogholdere og revisorer

Et bedre bogføringsgrundlag fra jeres håndværkskunder

Når håndværkskunden bruger MobilOrdre, kommer timer, materialer og leverandørbilag ind ét sted, knyttet til sagen og klar til regnskabet. I slipper for at jagte sedler og gætte på, hvilken sag en faktura hører til.

Portalen · Godkend registreringer Portalen: Godkend registreringer med timer og materialer, der afventer godkendelse, samlet pr. medarbejder og lønart , åbn i fuld størrelse
Udfordringerne

Hverdagens udfordringer med håndværkskunder

01

Bilagene kommer i en pose

Leverandørfakturaer ligger i en indbakke, i bilen og i en skuffe. Når de endelig når frem, står der sjældent, hvilken sag de hører til.

02

Timerne kommer for sent til lønnen

Timesedlerne afleveres, når lønkørslen allerede er i gang. Så bliver der rettet bagefter. Eller gættet.

03

Fakturaen og sagen hænger ikke sammen

Timer og materialer, der aldrig blev skrevet ned, mangler på fakturaen. Det opdages først, når dækningsbidraget ser forkert ud.

Løsningen

Sådan løser MobilOrdre det

01

Leverandørfakturaer på firmaets egen adresse

Hver virksomhed får sin egen mailadresse til leverandørfakturaer. Bilaget lander i bilagsindbakken, og står sagsnummeret i emnet, lægges det direkte på sagen.

02

Send bilag til revision med en bemærkning

Er konteringen eller sagsfordelingen uklar, sender I bilaget til revision hos mester, den sagsansvarlige eller en kollega med en kommentar. Bilaget står som "Til revision" med navn og tidspunkt, og I kan filtrere på jeres egne, uden lange mailkorrespondancer.

03

Fuld kontrol over medarbejderudlæg

Se alle udlæg, der venter på afregning, med kvitteringen vedhæftet og beløbet godkendt på sagen. Ingen krøllede boner i en skotøjsæske, og I kan se, hvad firmaet skylder folkene, inden I betaler.

04

Adgang til kundens system med jeres eget login

Kunden giver jeres login adgang til firmaet med den rolle, I skal have, og jeres egne initialer. I ser sager, bilag og timer som jer selv, og i appen skifter I mellem kunderne uden at logge ud.

05

Godkendt, før det går videre til løn og faktura

Timer, diæter og udlæg godkendes på kontoret, og løneksporten samler de godkendte poster pr. lønart i en CSV-fil til lønsystemet. Udlægget markeres udbetalt, når det er betalt, enten med lønkørslen eller som en særskilt overførsel. Et udlæg, der er markeret udbetalt, kan ikke betales igen.

06

Klar til NemHandel 2027

Fra 1. januar 2027 tilmelder bogføringssystemet virksomheden til NemHandelsregistret, og e-faktura bliver første valg. MobilOrdre sender allerede e-fakturaer som OIOUBL og modtager leverandørernes i bilagsindbakken, så jeres håndværkskunder er klar fra dag ét.

Integration med jeres ERP

Bogført i det regnskabsprogram, kunden allerede bruger

Det, der registreres ude hos kunden, ender på fakturaen, og fakturaen ender i regnskabet. Kunder, sager og den bogførte faktura skubbes ud, og kontoplan, moms og varepriser hentes den anden vej. Ingen eksportfiler og ingen genindtastning.

Se, hvad hver integration dækker →
Uniconta

Timer og materialer som posteringer på projektet, så regnskabet kan følge hver sag krone for krone.

e-conomic

Den færdige faktura oprettes og bogføres, og kontoplan, moms og varer hentes fra e-conomic.

Dinero

Den færdige faktura oprettes og bogføres, og grossistbilag kan gå med som kreditorbilag.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål fra bogholdere og revisorer

Hvordan skifter jeg mellem mine forskellige håndværkskunder?

Hver kunde giver jeres login adgang til deres firma, med den rolle, I skal have, og jeres egne initialer i firmaet. I appen skifter I kunde under Indstillinger uden at logge ud, så I hurtigt kan hjælpe med opsætning, afstemning og support hos den enkelte.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl om et bilags kontering?

Send bilaget til revision direkte fra bilagsindbakken. I vælger mester, den sagsansvarlige eller en kollega, skriver jeres bemærkning, og bilaget står som "Til revision" hos dem. Kommentar, navn og tidspunkt bliver på bilaget, så afklaringen kan dokumenteres bagefter.

Hvordan håndteres medarbejdernes udlæg?

Svenden tager et billede af kvitteringen, og udlægget lander på opgaven. På Udbetalinger ser I alt, hvad der afventer, hvad der er godkendt, og hvad der er udbetalt, med beløbene lagt sammen. Når pengene er sendt, trykker I "Markér udbetalt". Om beløbet fulgte med lønkørslen eller blev overført særskilt, er op til jer; godkendte udlæg kommer under alle omstændigheder med i løneksporten pr. lønart, og et udlæg kan kun markeres udbetalt én gang.

Hvilke regnskabsprogrammer virker det med?

Uniconta, e-conomic og Dinero. Med Uniconta følger timer og materialer med som posteringer på projektet; med e-conomic og Dinero kommer den færdige, bogførte faktura.

Hvordan kommer leverandørfakturaerne ind?

Leverandøren sender fakturaen til virksomhedens egen adresse hos MobilOrdre, og bilaget lander i bilagsindbakken. Når det er konteret, kan det sendes videre til regnskabet som kreditorbilag.

Hvordan håndterer MobilOrdre de kommende NemHandel-krav fra 2027?

Vi sender og modtager e-fakturaer i dag. Fakturaen dannes af sagens timer og materialer og sendes som OIOUBL gennem NemHandel-netværket til kundens EAN/GLN eller CVR, og leverandørernes e-fakturaer lander i bilagsindbakken, fordelt på det rigtige firma. Sammen med integrationen til Uniconta, e-conomic og Dinero betyder det, at overgangen ikke giver jer dobbeltarbejde.

Book en demo

Se flowet fra bilag til bogføring

En halv time på et opsat demoregnskab, hvor vi viser bilagsindbakken, godkendelsen og overførslen til regnskabet. Har I en bestemt håndværkskunde i tankerne, så skriv det i feltet.

  • En halv time på et opsat demoregnskab
  • Vi vender tilbage samme arbejdsdag
  • Tag gerne en af jeres håndværkskunder med på mødet

Kom i gang uden risiko: ingen binding, opsigelse med en måneds varsel, og support er med i abonnementet.

Hellere ringe? 96 56 19 00
Man-tors 8-16, fre 8-15

Skriv dig op

Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om DLN MobilOrdre. Se privatlivspolitikken.